FM 2017 14.-15. jan. i Langeskov

Kære spiller, trænere, klubfolk og forældre, så nærmer tiden sig med hastige skridt for de fynske mesterskaber – nr. 74 i rækken.  Jeg ser frem til et stort mesterskab og det bliver det kun, hvis i alle sammen melder jer til. Kontakt de ansvarlige i jeres klub og bliv meldt til – eller meld jer selv på Portalen. Sidste frist for tilmelding er den 03-01-2017; men gør det nu inden jul og nytår.

Mit mål er mindst 201 spillere. Jeg tror vi når det.
FBTUs bestyrelse går foran som et godt eksempel, vi stiller med næsten alle mand: Barkler, Kromann, T Pedersen, Demant og U Pedersen. Markmann spiller ikke, da han har problemer med ryggen. Han bruger i stedet sin energi på at motivere de unge spillere, så de også melder sig til FM.

Vi får en ny mester i herre elite single, da der er forhånds afbud fra de sidste 2 års mester Mogens Sonnichsen. Måske bliver det Ulrik Steins tur? Han har 2 gange sølv de sidste 2 år, men der er flere, der bejler til titlen. OB’s unge løver eller måske én af Tritons rutinerede drenge – eller måske kommer der en overraskelse?

Dame elite single er ikke blevet afviklet siden 2013, så jeg håber at damerne melder sig til i år. Hvis vi finder en ny mester i dame elite single, vil der være en buket blomster til vinderen skænket af formanden.

Det første FM blev afviklet i 1943 i Fyens Forum. Flest titler i elite rækkerne:

Damer: Charlotte Polk. 18 Titler       

Herre: Carsten Jacobsen. 10 titler.

charlotte_polk    carstenj

Mvh. UlrikP

Ps: Der vil være drive in på stævnedagene også.

 

 

 

 

Nekrolog

Det var med stor sorg, at vi fynske bordtenniselskere modtog beskeden om Christian Foldagers bortgang.

Christian var en elsket og frygtet modstander i rigtig mange år i de fynske senior rækker.

I mange år var Christian den ældste spiller i Fynsserien, men det kunne ikke ses på hans spil og gode rangliste placering. Han fik de mest utrolige bolde tilbage på bordet, selvom han med sin defensive spillestil måtte bruge ekstra mange kræfter og have stor bevægelighed og god fysik. Han var en enestående fighter og gav aldrig op og hans fysiske form var misundt af mange af de yngre modstandere. Han kæmpede altid hårdt for at vinde, men når kampen var overstået, var der smil og overskud til godt kammeratskab uanset resultatet.

Det bør nævnes at han så sent som i 2013 og 2014 blev Dansk mester i Veteran 70 rækken sammen med Flemming Larsen, og at han vandt mange fynske old boys mesterskaber i både single og double.

Han ydede også en værdsat indsats for FBTU som kasserer fra 1987 til 1993 og senere som revisor. Han modtog i 1993 FBTUs sølvnål. I FBTU’s venner var han revisor fra 1993-2015 Vi er derfor rigtig mange fynske bordtennis seniorer, der vil savne Christian, men hans minde vil fortsat stå skarpt og varmt i vore hjerter!

Ære være dit minde, Christian!

Bestyrelsen for FBTU

Svensk system i Fynsserien

I Fynsserien spilles efter det svenske system – fra i år med doublerne først. Det holdskema, vi havde lagt på FBTUs hjemmeside, var desværre ikke identisk med det skema, der skal tastes ind efter på Portalen. Vi har nu rettet skemaet på hjemmesiden – så det forhåbentlig er som ved indtastningen.

Det er kun i Fynsserien, at doublerne skal spilles først. I alle andre rækker spilles som vi ”altid” har gjort:

FBTUs TU
Jens Povl Barkler

Invitation til talenttræf for udtagne puslinge-yngredrenge/pige spillere fra de fynske klubber

Invitation til talenttræf for de fynske ungdomsspillere.

Kære bordtennisspiller

Fyns BordTennis Union har hermed fornøjelsen af at invitere dig og 19 andre af de bedste, fynske puslinge- og yngre-drenge/pige spillere til bordtennislejr – se vedlagte fil med navnene på de udtagene spillere.
Har jeres klub evt. andre spillere, som det kunne være relevant at invitere, så kontakt en af nedenstående trænere

Tid: Fra lørdag d. 19. november kl. 16.00 til søndag d. 20. november kl. 16.00
Sted: Triton Klubhus, Rødegårdsvej 200, 5230 Odense M.

Pris pr. spiller: 200 kr. for forplejning, overnatning og trænerafregning.
Bedes indbetalt på FBTU’s bankkonto: 6880 – 1068898.

Spillerne får aftensmad lørdag samt morgenmad og frokost om søndagen.

Trænere på lejren:
André Theilgaard:      mail: andretheilgaard93@gmail.com      mobil: 23 69 93 86
Nikolaj Ilsøe:              mail: nikolajiij@hotmail.com                    mobil: 41 96 19 41

Spillerne bedes medbringe: Liggeunderlag/madras, dyne, hovedpude, bordtennistøj, – bat og drikkedunk, håndklæde, toiletsager, skiftetøj og sko.

Tilmelding og afbud:
Pr. mail til Birger Markmann senest mandag d. 7. november 2016

Med venlig hilsen
Ungdomskonsulent i FBTU
Birger Markmann:   mail: birger.markmann@outlook.com       mobil: 23 98 78 00

 

Spillere udtaget til første Talenttræf

      Puslinge    
1 14-10-06   Simon Vonebjerg Triton 1149
2 06-02-06 Kresten Christensen OB 1023
3 22-11-06   Lukas Coleman-Mends BBB 1020
4 08-03-06 Casper reffstrup OB 926
5 30-06-06 Niels-Holger Halvorsen BBB 912
6 24-03-06   Mille Helene Hansen Triton 894
7 13-12-06   Frederik Meyer Johansen OB 880
8 13-04-07   Maja Helene Hansen Triton 864
           
      Yngre drenge/pige    
1 29-09-04   Benjamin Marqvardsen Triton 1173
2 26-11-04 Drini Selaci OB 1144
3 06-04-05   Andreas Have Johansen Skårup 1121
4 05-10-04   Frederik Kjær Hansen Nyborg 1079
5 25-08-04 Ole Husted Hep 1058
6 04-02-05   Christian Demant OB 1051
7 18-03-05   Minh Duy Hoang Højby 1023
8 09-11-05 Magnus Ravnbo Hep 973
9 10-01-05   Felix Lade Højby 971
10 07-06-04   Sophie Svansø Nyborg 961